LEGOLAND® søger International Sales Manager til Salg & Marketing
Er du klar til at trække internationale familier til Danmark og herved skabe fantastiske familieoplevelser? Vi søger en International Sales Manager med erfaring fra salg gennem partnerskaber & international markedsføring, gerne indenfor turisme, oplevelser eller andre serviceydelser. Du får her en unik mulighed for at kombinere forretningssans, ledelse og leg til glæde for vores gæster og samarbejdspartnere.
I LEGOLAND® brænder vi for at skabe mindeværdige oplevelser for familier fra alle verdenshjørner. Vores Resort er et centrum for eventyr og vi søger derfor en kommerciel International Sales Manager til at udvide vores markeder gennem stærke partnerskaber. Du bliver en del af et salgs- og marketingteam bestående af 12 engagerede kollegaer, hvoraf 2 har direkte reference til dig. Her får du chancen for at kombinere forretningssans med gode salg og markedsføringsevner til glæde for vores gæster og samarbejdspartnere.
Stillingen
Som Sales Manager får du det overordnede ansvar for at tiltrække internationale gæster til LEGOLAND. Dine primære opgaver vil være at planlægge og gennemføre salg og markedsføring på de udenlandske markeder i samarbejde med den markedsansvarlige. Du vil arbejde tæt sammen med turoperatører, feriehusudlejere, nærliggende hoteller og strategiske lokale partnere i turismebranchen, der deltager aktivt i markedsføringssamarbejdet under LEGOLAND Billund Resort.
Dine ansvarsområder inkluderer:
- Udvikling og projektledelse af markedsføringskampagner i Resort samarbejdet
- Sikre den fremtidige udvikling af vores overnatningstilbud, herunder hotelovernatninger og miniferie-pakker med interne såvel som eksterne samarbejdspartnere
- Data- og analysearbejde til støtte for salgsstrategierne samt udarbejdelse af gæstebudgetter
- Ledelse af to medarbejdere i salgsafdelingen og tæt samarbejde med marketingteamet om PR, Influencers og kampagnematerialer.
Vi søger en kandidat med:
- En kortere eller længere videregående uddannelse
- Minimum 2 års erfaring inden for salg og markedsføring og det er en fordel, hvis du har ledererfaring samt erfaring med at arbejde i en større matrixorganisation
- Dokumenterede salgsresultater, gerne inden for oplevelser eller serviceydelser
- Evner til nemt at begå sig på engelsk i forhandlinger med udenlandske samarbejdspartnere, ligesom dét at skabe stærke relationer og netværk falder naturligt.
Personlige egenskaber:
- Initiativrig, vedholdende og positiv
- Analytisk med evnen til at skabe profitable kampagner
- Stærke eksekveringsfærdigheder
- Dygtig til at motivere og lede et team i en travl hverdag.
Vi tilbyder:
Du får et spændende job med mange afvekslende og udfordrende opgaver i et internationalt miljø med gode udviklingsmuligheder fagligt og personligt, og du kommer til at arbejde med et stærkt brand.
Derudover bliver du en del af:
- En anerkendt virksomhed med fokus på gode oplevelser og høj trivsel
- Et engageret og dynamisk team med 12 kolleger
- En fleksibel og afvekslende arbejdsdag, hvor der er plads til at være den, du er
- Sundhedsforsikring, Healthcare-ordning, Pensionsordning og mange fordelagtige medarbejderrabatter.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sales & Marketing Director, Lotte Simonsen. på tlf. 5180 5626.
Lyder stillingen som noget for dig? Så send os din ansøgning via nedenstående link med det samme - Vi behandler ansøgningerne løbende.
Software drevet af iCIMS
www.icims.com