Merlin Entertainments

Receptionistelev

Stedets navn LEGOLAND Billund
Job placeringer DK-Billund
Job-id
2026-13738
Ansættelsesforhold
Fixed Term/Seasonal
Kontrakttype
Sæsonansat
Beliggenhed (land-stat-by)
DK-Billund

Roller og ansvar

LLB Header 2025

 

LEGOLAND® Billund Resort søger 2 receptionistelever

 

Opstart 13. januar 2027

 

Vil du uddanne dig til receptionist et sted, hvor ikke to dage er ens og hvor du får mulighed for at prøve kræfter med meget mere end check-in og check-out?

 

Som receptionistelev hos LEGOLAND® Billund Resort bliver du en del af et internationalt miljø med gæster fra hele verden. Du får et alsidigt elevforløb, hvor vi sørger for, at du kommer hele vejen rundt om faget og gradvist får mere ansvar.

 

I løbet af din elevtid kommer du til at arbejde på tværs af:

 

  • Hotel LEGOLAND®
  • LEGOLAND® Castle Hotel
  • LEGOLAND® Holiday Village
  • Booking & Servicecenter

 

Du lærer både den klassiske hotelreception at kende og får erfaring med booking, gæsteservice og administrative opgaver.

 

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Check-in og check-out
  • Reservationer og betalinger
  • Telefon- og mailkontakt med gæster
  • Rådgivning og problemløsning før, under og efter gæsternes ophold
  • VIP-ophold og den særlige service omkring vores VIP-gæster
  • Concierge-opgaver og hjælp til at skabe personlige gæsteoplevelser

 

Vi lægger vægt på, at du udvikler dig gennem hele din elevtid. Du starter med grundig oplæring, men i takt med at du bliver dygtigere, får du mere ansvar og mulighed for at arbejde mere selvstændigt.

 

 

 

 

Kvalifikationer og erfaring

Vi leder efter dig, der:

  • Er imødekommende og har lyst til at give gæsterne en rigtig god oplevelse
  • Er nysgerrig og har lyst til at lære
  • Tager ansvar og selv forsøger at finde løsninger
  • Kan bevare overblikket, når tempoet er højt
  • Er en god kollega og bidrager til fællesskabet
  • Kan kommunikere på dansk og engelsk

 

Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Det vigtigste for os er din indstilling, din nysgerrighed og dit ønske om at udvikle dig.

 

Vi er også åbne for dig, der ønsker at gennemføre uddannelsen som ny mesterlære. Det konkrete forløb aftales i samarbejde med erhvervsskolen.

 

Fordele

Arbejdstider

 

Hotelbranchen lever hele ugen, og derfor indgår du i den almindelige vagtplan. Du vil have en blanding af morgen-, dag- og aftenvagter, hvor aftenvagter typisk slutter omkring kl. 22.00–22.30.

 

Som udgangspunkt arbejder du hver anden weekend, og der kan også være vagter på helligdage. Til gengæld har du fridage på andre tidspunkter i ugen.

 

Klar til at tage første skridt?

 

Hos os får du ikke bare en elevplads. Du får en bred uddannelse, hvor du lærer hele gæsterejsen at kende fra booking og ankomst til VIP-service, concierge og den personlige kontakt med gæsten.

 

Opstart er den 13. januar 2027.

 

Send din ansøgning via linket nedenfor. Vi behandler ansøgningerne løbende.

 

Har du spørgsmål til elevpladsen, er du meget velkommen til at kontakte Matti Søndergaard på 29 22 80 95.

Indstillinger

Sorry the Share function is not working properly at this moment. Please refresh the page and try again later.

Connect med os!

her for at følge med i mulighederne hos os løbende.