LEGOLAND® søger smed/mekaniker til værkstedet
Vi søger en fagligt stærk og ansvarsbevidst smed/mekaniker til Teknisk Drift med fokus på drift, vedligeholdelse og udvikling af parkens mekaniske anlæg.
Har du solid teknisk forståelse? Arbejder du struktureret og sætter sikkerhed først i alle opgaver, og trives du i et team, hvor samarbejde og ansvar går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi leder efter til værkstedet i LEGOLAND®.
Som smed/mekaniker i Teknisk Drift bliver du en del af et velfungerende team på 14 medarbejdere med høj faglighed og stærkt sammenhold.
Her arbejder du med drift og vedligeholdelse af parkens kørende aktiviteter, mekaniske animationer og øvrigt mekanisk udstyr.
Dine ansvarsområder er:
Om vinteren vil opgaverne primært fordele sig på vedligehold og klargøring til næste sæson samt optimering og udvikling af eksisterende og nye anlæg.
Senior Manager Dennis Lauridsen fortæller om jobbet: ”Rutsjebanerne er en kæmpe del af oplevelsen i LEGOLAND. Som smed/mekaniker kommer du til at sikre fantastiske oplevelser til parkens mange gæster sammen med resten af teamet af dygtige og dedikerede elektrikere, smede, mekanikere og teknikere”.
Vi søger dig, der har en uddannelse som smed, mekaniker eller anden relevant baggrund og gerne nogle års erfaring fra en reparations- og vedligeholdsafdeling.
For at lykkes i jobbet forestiller vi os, at du:
Dennis Lauridsen fortsætter: ”Med solid faglighed og godt humør vil du passe rigtig godt ind i mit team. Du får mulighed for at udvikle dig med afvekslende opgaver og selvstændigt ansvar. I teamet hjælpes vi ad, og har det sjovt i dagligdagen”.
I sæsonen vil du indgå i vores vagtordning, som kører alle ugens dage, hvorfor weekend og aftenarbejde skal forventes i visse perioder. Der er løn ifølge overenskomst med vagttillæg og pension.
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling med rig mulighed for personlig udvikling og deltagelse i fede arbejdsfællesskaber. Har du spørgsmål, kan du stille dem til Senior Manager Dennis Lauridsen på tlf. nr. 29228055. Vi læser ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og CV hellere i dag end i morgen via link nedenfor. Vi glæder os til at lære dig at kende!
Software drevet af iCIMS
www.icims.com