Merlin Entertainments

Mechanical Engineer

Stedets navn LEGOLAND Billund
Job placeringer DK-Billund
Job-id
2026-11463
Ansættelsesforhold
Variable
Kontrakttype
Fastansat
Beliggenhed (land-stat-by)
DK-Billund

Roller og ansvar

LLB Header 2025

LEGOLAND® søger smed/mekaniker til værkstedet

 

Vi søger en fagligt stærk og ansvarsbevidst smed/mekaniker til Teknisk Drift med fokus på drift, vedligeholdelse og udvikling af parkens mekaniske anlæg.


Har du solid teknisk forståelse? Arbejder du struktureret og sætter sikkerhed først i alle opgaver, og trives du i et team, hvor samarbejde og ansvar går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi leder efter til værkstedet i LEGOLAND®.

 

Som smed/mekaniker i Teknisk Drift bliver du en del af et velfungerende team på 14 medarbejdere med høj faglighed og stærkt sammenhold.
Her arbejder du med drift og vedligeholdelse af parkens kørende aktiviteter, mekaniske animationer og øvrigt mekanisk udstyr.

 

Dine ansvarsområder er:

  • Dagligt tilsyn for at sikre aktiviteternes sikkerhed og drift
  • Ansvar for opretholdelse og samarbejde omkring alle gældende procedurer
  • Renovering, fejlfinding, reparationer samt vedligehold af aktiviteter og automatiske anlæg
  • Udføre smede- og svejseopgaver i forskellige materialer
  • Opbygning, service og vedligeholdelse af mekanik, hydraulik og pneumatik på parkens anlæg
  • Ansvar og deltagelse ved driftsstop og eventuelle evakueringer
  • Optimering og udvikling af eksisterende og nye anlæg
  • Servicere og deltage ved opgaver på tværs af afdelingerne i parken

 

Om vinteren vil opgaverne primært fordele sig på vedligehold og klargøring til næste sæson samt optimering og udvikling af eksisterende og nye anlæg.

 

Senior Manager Dennis Lauridsen fortæller om jobbet: ”Rutsjebanerne er en kæmpe del af oplevelsen i LEGOLAND. Som smed/mekaniker kommer du til at sikre fantastiske oplevelser til parkens mange gæster sammen med resten af teamet af dygtige og dedikerede elektrikere, smede, mekanikere og teknikere”.

Kvalifikationer og erfaring

 Vi søger dig, der har en uddannelse som smed, mekaniker eller anden relevant baggrund og gerne nogle års erfaring fra en reparations- og vedligeholdsafdeling.

 

For at lykkes i jobbet forestiller vi os, at du:

  • Sætter sikkerhed først i alle arbejdsopgaver
  • Arbejder detaljeorienteret og samtidig bevarer overblikket
  • Er grundig i din opgaveløsning og spørger, når du er i tvivl
  • Tager selvstændigt ansvar og forstår vigtigheden af teamwork
  • Er fleksibel, imødekommende og hjælpsom
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale samt har kendskab til tysk

 

Dennis Lauridsen fortsætter: ”Med solid faglighed og godt humør vil du passe rigtig godt ind i mit team. Du får mulighed for at udvikle dig med afvekslende opgaver og selvstændigt ansvar. I teamet hjælpes vi ad, og har det sjovt i dagligdagen”.

 

I sæsonen vil du indgå i vores vagtordning, som kører alle ugens dage, hvorfor weekend og aftenarbejde skal forventes i visse perioder. Der er løn ifølge overenskomst med vagttillæg og pension.

Fordele

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling med rig mulighed for personlig udvikling og deltagelse i fede arbejdsfællesskaber. Har du spørgsmål, kan du stille dem til Senior Manager Dennis Lauridsen på tlf. nr. 29228055. Vi læser ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og CV hellere i dag end i morgen via link nedenfor. Vi glæder os til at lære dig at kende!

Indstillinger

Sorry the Share function is not working properly at this moment. Please refresh the page and try again later.

Connect med os!

Er du ikke klar til at sende en ansøgning? Så connect med os for at følge i mulighederne hos os løbende.