Merlin Entertainments

LEGOLAND® Hotel & Conference søger Souschef til køkkenet

Stedets navn LEGOLAND Billund
Job placeringer DK-Billund
Job-id
2025-10272
Ansættelsesforhold
Fuldtid
Kontrakttype
Fastansat
Beliggenhed (land-stat-by)
DK-Billund

Roller og ansvar

LLB - Nye kolleaga (Dansk)

LEGOLAND® Hotel & Conference søger Souschef til køkkenet               

 

Vil du være med til at give alle vores gæster en fantastisk madoplevelse? Kan du se dig selv som lederen, der med overblik og energi motiverer dine medarbejdere til at levere resultater og service i topklasse? Så er du den, vi leder efter!

 

Vi er et hold af dygtige og engagerede medarbejdere, som sikrer gode spiseoplevelser for vores gæster i restauranterne på hotellet. Du får sammen med køkkenchefen og 2 andre souschefer det daglige driftsmæssige ansvar for køkkenet - Sammen sikrer I høj kvalitet, smagfulde oplevelser, respekt for økonomien og miljøet.

 

Som souschef bliver dine primære opgaver at lede og fordele arbejdet i køkkenet, understøtte og sikre vores høje krav til foodsafety, varedisponering og medarbejdertrivsel. Samtidig deltager du også selv i produktionen. Vi forventer, at du er synlig og altid går foran.

 

Vi er igang med en grøn rejse på LEGOLAND Hotel & Conference. I 2023 modtog vi bronche spisemærket i økologi. Vi er greenkey certificerede både på vores overnatningssteder og i parken. Og denne rejse er kun lige startet! Det er derfor vigtigt, at du har en holdning til miljøet omkring dig.

 

Dine vigtigste ansvarsområder i jobbet er at:

  • være med til at sætte og udvikle menuer med fokus på gode råvarer og bæredygtighed
  • sikre, at vi når opstillede nøgletal for madkvalitet
  • sikre høj gæstetilfredshed
  • optimere processer og den daglige drift
  • sikre, at vi til hver en tid lever op til regler om food safety
  • minimere spild
  • tage medansvar for uddannelse af elever
  • være en tillidsvækkende og motiverende leder i dagligdagen.

Kvalifikationer og erfaring

Vi forventer, at du

  • er uddannet kok og kan bidrage med at sammensætte spændende og kreative menuer
  • har erfaring fra drift i et større køkken – gerne på et hotel
  • er samarbejdsorienteret og fleksibel
  • har kendskab til Office-pakken, vagtplanssystem, samt erfaring med varebestilling.

Fordele

Vi kan tilbyde dig

  • God lønpakke og ordnede forhold (herunder ferie/fri dage, fritvalg, pension og bonusaftale)
  • Efteruddannelse og sparring, så du lykkedes i din rolle
  • Fast vagtplan med fri hver anden weekend
  • Gode kolleger og teamånd
  • Sundhedsforsikring
  • Et væld af personalegoder og rabatter

Vi inviterer løbende til samtale og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kandidat - så send din ansøgning på nedenstående link hurtigst muligt.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of F&B Heidi L. Jeppesen på tlf. 29228401

Indstillinger

Sorry the Share function is not working properly at this moment. Please refresh the page and try again later.

Connect med os!

Er du ikke klar til at sende en ansøgning? Så connect med os for at følge i mulighederne hos os løbende.